DNS-indstillinger er tekniske poster, der afgør, hvilke servere dit domæne skal pege på for din hjemmeside, din e-mail og diverse verifikationsservices. Når du har købt et domæne, kræver det typisk et A-record, der peger på din hosting-IP, mens CNAME-records bruges til subdomæner som www, MX-records til firmamails og TXT-records til SPF, DKIM, DMARC eller serviceverifikationer. Kort fortalt fungerer DNS som internettets adressekartotek, der sender brugeren til den rigtige server og det rette service, når de skriver dit domæne i browseren.
I denne guide gennemgår vi A, CNAME, MX og TXT-records: hvad de bruges til, hvornår du skal vælge dem, hvad du skal være opmærksom på i domænepanelet, og hvor hurtigt ændringerne slår igennem. Vi bruger eksempler fra virkeligheden: at linke domænet til hosting, oprette www-redirect, opsætte firmamail, verificere med Google Search Console og forbedre e-maillevering. Du får et systematisk overblik, så DNS ikke længere føles som en jungle.
DNS-konfiguration kan virke indviklet ved første øjekast – men når du forstår logikken, er det faktisk ret enkelt at styre. En forkert record kan gøre, at din hjemmeside ikke vises, mails ikke når frem, eller SSL-verifikation fejler. Det er derfor vigtigt at notere eksisterende records før ændringer, planlægge TTL-værdier og teste én ting ad gangen. Hvis du administrerer domæne, hosting og SSL samlet hos Hostragons, har du bedre kontrol: Se Hostragons domæneregistrering og overførselstjenester for domænehåndtering, Hostragons webhosting pakker for webhosting og Hostragons SSL certifikater for sikre forbindelser.
Hvad er DNS – og hvorfor er det vigtigt for domænehåndtering?
DNS står for Domain Name System og er det distribuerede system, der oversætter domænenavne til IP-adresser. Vi mennesker bruger nemme adresser som eksempel.dk, mens serverne kommunikerer via IP-adresser som 192.0.2.10. DNS-records fortæller, hvilken IP, mailserver eller verifikationskode dit domæne skal pege på.
Tre hoveddele skal til for at få en hjemmeside live: domæne, hosting og DNS. Domænet er dit brandnavn online, hosting er serveren med dine filer, og DNS binder det hele sammen. Hvis du har et domæne, men DNS ikke peger på hosting-IP’en, kommer brugeren ikke ind på din side. Omvendt, hvis din hosting er klar, men DNS-records er forkerte, får brugeren fejl eller ser indhold fra den forkerte server.
DNS er også fundamentet for e-mail. F.eks. afgør MX-records, hvilken mailserver mails til info@ditdomæne.dk lander på. For at undgå spam skal du bruge SPF, DKIM og DMARC via TXT-records. DNS er altså ikke kun til hjemmesider – det er afgørende for brandets troværdighed, e-mail reputation, reklameverifikation og sikkerhedspolitik.
DNS-typer: A, CNAME, MX og TXT forklaret
De mest brugte DNS-records er A, CNAME, MX og TXT. Hver type har et formål, og hvis du vælger forkert, kan du miste afgørende funktioner. Tabellen herunder giver dig et hurtigt overblik:
| Record-type | Formål | Typisk brug | Eksempel | Vigtige bemærkninger |
|---|---|---|---|---|
| A | Pejer domæne til IPv4-adresse. | Link domæne til hosting-server. | 203.0.113.25 | Skift IP, hvis serveren flyttes. |
| CNAME | Laver alias fra ét domæne til et andet. | Subdomæner som www, blog eller panel. | ditdomæne.dk | Brug ikke CNAME til root domæne. |
| MX | Bestemmer hvilken mailserver modtager mails. | Firmamail, Google Workspace, Microsoft 365. | mail.ditdomæne.dk | Prioritetstal skal være korrekt. |
| TXT | Tekstbaseret verifikation og sikkerhed. | SPF, DKIM, DMARC, serviceverifikation. | v=spf1 include:... ~all | Kun én SPF-record pr. domæne. |
Brug dette som tommelfingerregel: A-record til IP, CNAME til alias/subdomæne, MX til e-mail, TXT til verifikation og sikkerhed. Vælg record-type, så du får optimal drift.
Checkliste før du ændrer DNS
Før du ændrer DNS, sparer du tid og undgår fejl ved at have følgende klar. Hvis du har en live hjemmeside eller aktiv mailtrafik, kan uplanlagte ændringer give problemer. Brug denne tjekliste for professionel domænehåndtering:
- Sørg for adgang til dit domænepanel.
- Notér IP-adressen fra din hostingleverandør.
- Tjek navneserveradresser eller DNS-zone-info.
- Få MX, SPF, DKIM og DMARC-værdier fra mailudbyderen.
- Tag screenshot eller eksporter nuværende DNS-records.
- Sæt TTL-værdien lav før ændring.
- Foretag ændringer uden for peak-tider på live sites.
- Gør klar til test: DNS-tools, browser-cache, etc.
TTL (Time To Live) styrer, hvor længe en DNS-record caches. TTL 3600 betyder 1 time. Ved serverflytning kan du sætte TTL til fx 300 sekunder, så ændringer slår hurtigere igennem. For lav TTL giver dog flere DNS-forespørgsler, så skift tilbage til 1800 eller 3600, når du er færdig.
Sådan opsætter du A-record
A-record peger et domæne eller subdomæne direkte på en IPv4-adresse – den mest brugte record når du linker domænet til hosting. Hvis du vil have ditdomæne.dk til at pege på Hostragons-serverens IP 203.0.113.25, skal du lave en A-record for roddomænet.
Eksempel: A-record
Lad os sige, du har sat en ny WordPress-site op, og IP-adressen er 203.0.113.25. Gå ind i domænepanelet, find DNS-administration og skriv @ i feltet for host/navn (det står for roddomænet). Vælg A-record, indtast IP-adressen, og sæt TTL til 3600. Når du gemmer, peger ditdomæne.dk på IP’en.
Trin-for-trin: A-record
- Log ind på domænepanelet.
- Åbn DNS-administration/DNS-zone.
- Vælg ”tilføj ny record”.
- Vælg A-record.
- Skriv @ for roddomæne eller navnet på subdomænet (fx blog).
- Indtast hostingens IP-adresse.
- Vælg TTL og gem.
- Test domænet i browser og med DNS-tools.
Typisk fejl: Hvis du ikke sletter den gamle IP, men tilføjer en ny, kan du få konflikter. To A-records for samme host kan bruges til load balancing, men hvis det ikke er bevidst, risikerer du, at trafikken fordeles tilfældigt. Tjek derfor altid, at kun den rigtige IP er sat for samme host.
Sådan opsætter du CNAME-record
CNAME står for Canonical Name og bruges til alias/subdomæne. Det mest typiske er www. F.eks. vil du have www.ditdomæne.dk til at vise samme site som ditdomæne.dk, så opretter du en CNAME-record for www.
Eksempel: CNAME-record
Hvis roddomænet peger via A-record på hosting-IP, kan du lave www som CNAME, der peger på ditdomæne.dk. Så følger www automatisk med, hvis roddomænet skifter IP – du skal ikke opdatere www separat.
Trin-for-trin: CNAME-record
- Tilføj ny record i DNS-administration.
- Vælg CNAME.
- Skriv subdomænet (fx www, blog, shop).
- Indtast det domæne, du vil pege på.
- Vælg TTL og gem.
- Test subdomænet i browseren.
OBS: Brug ikke CNAME til roddomænet. Det er kun til subdomæner, da roddomænet ofte også kræver NS, SOA og MX-records. Hvis din CDN, sitebuilder eller SaaS kræver specielle indstillinger, så følg deres dokumentation præcist.
Sådan opsætter du MX-record
MX-record (Mail Exchange) styrer, hvilken mailserver der modtager mails til dit domæne. Din hjemmeside kan hostes ét sted, mens mails ligger et andet sted – DNS muliggør denne fleksibilitet. F.eks. kan du have Hostragons hosting til hjemmesiden og Google Workspace/Microsoft 365 til mail.
MX-prioritet
MX-records har et prioritetstal (priority/preference), hvor lavere tal betyder højere prioritet. F.eks. prøves serveren med priority 10 først, derefter priority 20, hvis den første fejler. Det sikrer mail-drift selv ved serverproblemer.
Trin-for-trin: MX-record
- Få MX-serveradresser fra din mailudbyder.
- Tjek eksisterende MX-records i DNS-administrationen.
- Fjern gamle MX-records, der ikke skal bruges.
- Tilføj ny MX-record med host @ (roddomæne).
- Indtast mailserver og prioritetstal.
- Tilføj alle MX-records i korrekt rækkefølge.
- Test mailmodtagelse og -afsendelse.
Typisk fejl: Gamle og nye MX-records blandes, så mails kan lande på forkerte servere. Planlæg skiftet, opret mailbokse på forhånd og foretag ændringer uden for peak-tid. Vil du samle mail og hosting, så se Hostragons erhvervse-mail løsninger.
Sådan opsætter du TXT-record
TXT-record bruges til tekstbaseret info, især verifikation og sikkerhed. Moderne domænehåndtering kræver ofte TXT-records til Google Search Console, Microsoft 365, Meta Business, reklameplatforme og SSL-verifikation. SPF, DKIM og DMARC til e-mail leveres også som TXT-records.
SPF, DKIM og DMARC – hvorfor?
SPF angiver, hvilke servere der må sende e-mails på dit domænes vegne. DKIM sørger for, at mails underskrives kryptografisk. DMARC fortæller modtagerserveren, hvordan den skal håndtere mails baseret på SPF/DKIM-resultater. Med korrekt opsætning undgår du spam og phishing, og beskytter dit brand.
Trin-for-trin: TXT-record
- Kopier TXT-værdien fra din mail- eller verifikationsudbyder.
- Tilføj ny TXT-record i DNS-administrationen.
- Skriv host-navnet (fx @ for roddomæne, eller selector._domainkey for DKIM).
- Indsæt hele TXT-værdien.
- Gem og test med verifikationsværktøj.
- Sørg for kun én SPF-record pr. domæne.
En lille fejl i TXT-recorden kan give mislykket verifikation. Især SPF-records skal skrives korrekt med alle include-udtryk og specialtegn. Hvis du bruger flere mailservices, skal de samles i én SPF-record – aldrig flere v=spf1 på samme domæne.
Forskel på navneserver-ændring og DNS-record-ændring

Navneserver-ændring og DNS-record-ændring forveksles ofte. Navneserver bestemmer, hvilken server administrerer dine DNS-records. Selve DNS-records (A, CNAME, MX, TXT) er de individuelle poster på navneserveren. Skifter du navneserver, flytter du hele DNS-administrationen; ændrer du A-record, skifter du kun webdestinationen.
F.eks. kan dit domæne være registreret ét sted, men hostet hos Hostragons. Du kan enten skifte navneserver til Hostragons og styre DNS der, eller beholde den gamle navneserver og kun ændre A-record til Hostragons-IP. Dit valg afhænger af, om du vil samle alt ét sted, og hvor mailen ligger.
Hvor lang tid tager DNS-udbredelse?
DNS-ændringer slår typisk igennem på minutter til timer, men global opdatering kan tage op til 24-48 timer. Det afhænger af TTL, internetudbydernes cache, browser-cache og record-type. Ofte ser du ændringer inden for 5-60 minutter, men ved kritiske flytninger bør du regne med 48 timer.
Test udbredelsen fra flere netværk: mobil, forskellige browsere, inkognito eller online DNS-tools. Hvis du stadig ser gamle records, skal du rydde DNS-cachen på din computer. Brug af CDN eller firewall kræver også kontrol af CDN-cache og SSL-indstillinger. Hvis du har SSL-problemer, se Guide til installation af SSL certifikat og HTTPS omdirigering.
Eksempel: DNS-opsætning for at linke domæne til hosting
Skal du launch en ny hjemmeside, er opsætningen typisk sådan: Bestem, hvor DNS administreres, få hosting-IP, opret A-record for roddomæne, CNAME for www og MX/TXT for mail.
- Root domæne: A-record, host @, værdi hosting-IP.
- www-subdomæne: CNAME, host www, værdi ditdomæne.dk.
- Mailserver: MX, host @, værdi mailudbyderens server.
- SPF: TXT, host @, værdi mailudbyderens SPF-linje.
- DKIM: TXT, host selector, værdi DKIM-nøgle.
- DMARC: TXT, host _dmarc, værdi DMARC-policy.
Dette setup er generelt – værdierne varierer pr. hosting/mailudbyder. I Hostragons-panelet ser du IP, mailinfo og guides. Skal du starte WordPress, corporate site eller webshop, så brug WordPress hosting installation, Domæneomdirigering med cPanel og websted flytningsguide.
Typiske DNS-fejl – og løsninger
De fleste DNS-fejl er små, men har stor effekt. Første fejl: Forkert IP-adresse. Hvis du skifter hosting, men ikke opdaterer A-record, vises den gamle server stadig. Løsning: Tjek den aktuelle IP i hostingpanelet og opdater DNS.
Anden fejl: Samme subdomæne har både CNAME og A-record. Det duer ikke – f.eks. må www ikke have begge. Tredje fejl: Glemte eller gamle SPF/DKIM/DMARC-records ved skift af MX-record. Det kan give dårligt mail-delivery.
Fjerde fejl: Manglende eller fejlagtige tegn i TXT-verifikation. Korrekt kopiering er vigtigt – ellers får du fejl hos Google, Microsoft eller andre. Femte fejl: Skifte DNS-records før udbredelsen er færdig. Vent altid, test på forskellige netværk og skift én ting ad gangen.
DNS-tips til sikkerhed og performance
DNS er ikke kun routing – det handler også om sikkerhed og drift. Sørg for, at dit domæne er låst, brug stærke passwords og to-faktor på domænepanelet. Uautoriserede DNS-ændringer kan sende dit site eller mail til forkerte servere. Husk at e-mailen til domæneejeren er opdateret, så du kan gendanne ved problemer.
Hold DNS-records rene og brug afbalancerede TTL-værdier. Til records, der skifter ofte, brug lav TTL – til stabile records, brug højere. Ved CDN skal du følge leverandørens instrukser til CNAME og DNS. Vil du bruge IPv6, planlæg AAAA-records – men her fokuserer vi på A, CNAME, MX og TXT.
For e-mail-sikkerhed bør du mindst have SPF og DKIM, og gerne DMARC i overvågning først. Når du har analyseret DMARC-rapporter, kan du stramme policy. Så undgår du at blokere legitimate mails, men beskytter dit domæne mod misbrug.
Quick-guide: DNS-opsætning i praksis
Følg dette flow, når du skal live med en webside: Tjek navneserver, find DNS-panelet (Hostragons eller andet), hent hosting-IP, opret A-record for roddomæne. Tilføj CNAME for www. Skal du bruge mail, opret MX og nødvendige TXT-records. Tjek til sidst, at SSL dækker domænet og HTTPS redirect virker.
Notér alle ændringer, og hav en rollback-plan for live sites. En blog kan sættes op på 10-15 minutter, mens corporate mail og mange subdomæner kræver mere planlægning. Det vigtige er at vælge records efter formål og teste udbredelsen tålmodigt.
FAQ: Ofte stillede spørgsmål
Slår DNS-ændringer igennem med det samme?
De fleste DNS-ændringer ses inden for minutter til timer, men global udbredelse kan tage op til 24-48 timer. TTL, ISP-cache og browser-cache påvirker tiden.
Hvad er forskellen på A-record og CNAME?
A-record peger domænet direkte på en IPv4-adresse. CNAME er et alias, der peger et subdomæne til et andet domæne. Brug A til roddomæne, CNAME til fx www.
Er MX-record nok for mail?
MX er nødvendigt for at modtage mails, men for at undgå spam og sikre din mail bør du også tilføje SPF, DKIM og DMARC som TXT-records.
Skal jeg skifte navneserver eller bare A-record?
Vil du styre alle DNS-records hos en ny udbyder, så skift navneserver. Vil du kun skifte webhosting, kan du nøjes med A-record. Hvor mailen ligger afgør valget.
Hvad sker der, hvis jeg laver en forkert DNS-record?
Forkert DNS kan gøre, at din side ikke vises, www ikke virker, mails ikke når frem, eller verifikation fejler. Tag backup af records før ændringer og test grundigt.
Konklusion
DNS-indstillinger forbinder dit domæne med webhosting, mail, SSL og verifikationstjenester. A-record linker til IP, CNAME til alias, MX til mailserver, TXT til verifikation og sikkerhed. Vælg den rette record-type og vær præcis med værdierne for sikker, hurtig og stabil domænehåndtering.
Vil du samle domæne, hosting, mail og SSL ét sted, så tjek Hostragons løsninger – og få teknisk support til at færdiggøre din DNS-konfiguration sikkert.